Almeborg A/S ramt af coronavirus

10. marts 2020


Almeborg A/S skulle i disse dage have lanceret nye rustfri produkter på Europas største messe inden for transportmateriel, men messen er aflyst grundet coronavirus.

Almeborg A/S har ikke deltaget i messer i mange år, men i år skulle det være. Fem nyudviklede produkter skulle lanceres på den internationale messe, Logimat2020 i Stuttgart i disse dage. Desværre er messen blevet aflyst grundet coronavirus. ”Aflysningen er som at få en spand kold vand i ansigtet”, udtaler Michael Almeborg, direktør Almeborg A/S. ”Vi plejer ikke at deltage på messer, så vi har brugt rigtig mange ressourcer på at forberede os, og få det bedste ud af vores deltagelse.” Det seneste halve år har Almeborg A/S udviklet fem nye produkter til medicinal - og fødevareindustrien, og til andre områder, hvor der stilles strenge krav til renlighed og god hygiejne. Dertil kommer messemateriale, nye salgsfoldere og en ny video, der skal demonstrere, hvordan specialprodukter produceres på kun 15 dage. ”Man må sige, at vi er godt forberedte, hvis vi skal deltage næste år. Lige nu vurderer vi en plan B i forhold til at få lanceret de nye produkter”, afslutter Michael Almeborg. Al messeudstyr inkl. demoprodukter, salgsmateriale, chokolade fra Kjærstrup og øl fra Svaneke Bryghus er allerede fragtet til Stuttgart, så det må retur igen.
Om Logimat2020 Logimat2020 er en stor international messe med 60.000 besøgende. Indkøbere, beslutningstagere og logistikfolk deltager fra hele verden.
Om Almeborg A/S
Ole Almeborg A/S har siden 1967 designet og produceret intern transportmateriel, og er i dag
en af Danmarks førende virksomheder inden for kundetilpassede løsninger til intern
transportmateriel, som udføres i både rustfrit og sort stål.
Al udvikling og produktion foregår på Bornholm i Danmark. Almeborg A/S står for dansk
kvalitet og fleksible løsninger, der tilgodeser kundernes ønsker og kvalitetskrav. Med sine
produkter ønsker Almeborg A/S at bidrage til øget effektivitet hos sine kunder, som samtidig
tager højde for god arbejdssikkerhed og gode ergonomiske arbejdsforhold.
Almeborg A/S er en familiedrevet virksomhed, som blev stiftet af Ole Almeborg i 1967. Siden
er der sket et generationsskifte, og i dag er virksomheden drevet af sønnen Michael
Almeborg.
De mange års erfaring i branchen gør os til en solid og stærk samarbejdspartner, og vores
gode stab af medarbejdere sikrer vores kunder en konkurrencestærk leverandør med
kvalitetsprodukter produceret efter højeste standard i Danmark og altid leveret til tiden.
Kontakt
Michael Almeborg, adm. direktør.
Telefon: 21 42 83 33
Mail: Michael@almeborg.com